Gå til hoved indhold
Solsikker på cykel.

Klubben

Kløckershaves sociale samlingspunkt.

Klubben har en bred vifte af tilbud, og vi ønsker at arbejde forebyggende, sundhedsskabende og at fremme det sociale netværk.

Der er personale til stede i klubben i hverdagene, hvis der ikke er ture ud af huset.

Mellem klokken 9 og 11 har vi ofte kaffe på kanden. Hver onsdag er der frisk brød fra bageren, og om fredagen bager vi dejligt brød, som vi spiser til eftermiddagskaffen, hvor vi måske hygger med quiz.

Vi tilbyder fysisk aktivitet i form af gymnastik eller gåture. Herudover er der tilbud som:

  • banko
  • gudstjeneste
  • film
  • litteraturgruppe
  • sang
  • musik
  • herreklub
  • wellness.

Vi har desuden flere aktiviteter, som vi tilpasser de forskellige årstider, blandt andet fejring af højtider og traditioner og foredrag.

Klubben på tur til en planteskole.

Vi har egen minibus, og vi tager på ture ud i naturen fx en tur til havnen for at købe fisk eller en tur på museum.

Sådan deltager du i klubben

Du kan deltage i klubben via abonnement på din aftalekontakt. Ud over det faste abonnement betaler du selv for forplejning på ture og til fester.

Ønsker du yderligere oplysninger om klubbens aktiviteter, er du velkommen til at kontakte os på telefon 39 98 87 05.

Læs på kommunens hjemmeside om flere aktiviteter