Frivillige

Kløckershaves motto for det frivillige arbejde er ’Nærvær gi’r liv’. Hvis du har lyst til at involvere dig som frivillig på Kløckershave, kan du orientere dig her.

Frivilligs hænder med beboer.

Som frivillig er du med til at skabe værdi i mødet med et andet menneske. Med en lille indsats kan du gøre en kæmpe forskel.

Vi håber, at du ved at læse her får et billede af, hvilke værdier vi har, og hvad vi kan tilbyde dig som frivillig.

Du kan gøre en forskel

Når du kommer som frivillig, er du med til at opfylde vores vision om at 'Nærvær gi’r liv’.

At være nærværende er også at lytte til, hvad den enkelte beboer ønsker, og motivere og støtte den enkelte til fortsat at kunne deltage aktivt i livet. Vi gør tingene sammen med beboerne i stedet for at gøre tingene for beboerne.

Mange forskellige aktiviteter

Du kan arbejde på forskellige måder som frivillig. Nogle af vores frivillige støtter op omkring Kløckershaves aktiviteter i samarbejde med det faste plejepersonale, og nogle er besøgsvenner.

Vi har også frivilligteams, der bager, spiller musik, hjælper med it og tager cykelture i vores ’rickshaws’ eller skaber glæde med besøgshunde.

Hvis du motiveres af fællesskab med andre frivillige, er det en god idé, at du vælger at være frivillig i et af vores frivillig teams i stedet for at vælge at være besøgsven hos en enkelt beboer.

Måske du har andre talenter, som du tror kan bringe livsglæde på Kløckershave?

Forventninger til dig som frivillig

Selvom arbejdet er ulønnet, skal både beboeren, den frivillige og plejepersonalet vide, at de kan regne med hinanden, vi har derfor nogle enkelte forventninger til det at arbejde som frivillig, herunder: Du overholder aftaler og melder fra, hvis du bliver forhindret i et aftalt besøg. Læs mere i pjecen 'Bliv frivillig på Kløckershave' øverst på siden.

Forsikring
Som frivillig skal du selv tegne en privat ansvars- og ulykkesforsikring. 

Tavshedspligt
Som frivillig underskriver du en erklæring om tavshedspligt. Information om denne, og hvad den indebærer, får du ved opstartssamtalen.

Straffeattest
Gentofte Kommune beder om straffeattest på alle der har kontakt med kommunens borgere.
Du kan bestille en straffeattest på borger.dk under Politi, retsvæsen, forsvar og sende den til ullr@gentofte.dk.

Gaver
Man må ikke modtage penge, gaver eller arv fra beboerne.

Sådan bliver du frivillig

Du er meget velkommen til at kontakte Kløckershaves forstander, Ulla Rytved, ullr@gentofte.dk.

Dette kan du forvente af os

  • Opstartssamtale, hvor vi taler om hvad der motiverer dig og laver en samarbejdsaftale.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af besøg eller aktiviteter.
  • Introduktion fra erfarne frivillige, der viser dig til rette i din nye opgave.
  • Positiv anerkendelse af din frivillige indsats, når du oplever at gøre en forskel for dem, som bor her.
  • Mulighed for at kontakte en leder, som er ansvarlig for at alle frivillige trives, og at indsatsen fungerer.